-
-

Velkommen til Basketball Dommerforeningens hjemmeside
På denne side finder du alt relevant som en basketballdommer har brug for. Endvidere kan du købe dommertøj i Referee shopen.

Nyheder
Dag 3 – Søndag d. 4/4 – En dag på sidelinjen.
Dagbog fra FIBA's Candidate Clinic i Tyskland
I dag vågnede jeg op til lyden af kirkeklokker kl. 7:30 – Påsken skulle åbenbart ringes ind, og da vi bor meget tæt på en kirke, blev dette mit vækkeur i dag. Jeg gad da heller ikke sove længere... Dette blev dog hurtigt glemt, da Påskeharen havde været forbi alle hotellets værelser og efterladt lidt chokolade uden for døren. :o)

Dagens officielle program startede kl. 9:45 med et opsamlingsmøde, hvor instruktørernes observationer fra gårsdagens kampe blev gennemgået og suppleret med lidt generel teori.
Bl.a. blev der talt om vigtigheden af, at vi var ensartet i håndteringen af lignende situationer – ikke blot i den samme kamp, men i hele turneringen. Dette blev suppleret med et par videoklip. Under overskriften ’Game Management’ så vi også et par videoklips – bl.a. fra min kamp, hvor vi kunne se den meget livlige argentinske coach, som jeg vist kort nævnte i går. Her blev det pointeret, at vi skal styre både spillernes og trænernes opførsel fra start til slut.
Endvidere så vi også et klip fra slutningen af den meget spændende kamp mellem USA og Kroatien, hvor der desværre bliver misset en udskiftning med 5,2 sekunder tilbage af kampen. Til sidst blev der også talt lidt om kriterierne for usportslig fejl (igen krydret med et par videoklips, samt vores mechanics.

For mit vedkommende stod resten af dagen på at se en masse basketball fra sidelinjen. Da der kun kommer 24 dommere i aktion per dag (og vi er 34 på clinic’en), så havde jeg en ’hviledag’ i dag. Denne blev tilbragt i US Sports Arena (hallen på den amerikanske base), hvor vi fik masser af spænding.
Først gik kampen Australien – Israel i overtid, hvor en australsk spiller så valgt at sætte 5 3’ere – tak for kampen. Herefter vandt Kroatien med 2 point og Argentina i en kamp, hvor Argentina havde chancen til sidst for at vinde/udligne.
Herefter fik vi en lidt ’kedelig’ kamp (hvis man tillade sig at kalde den det), hvor Spanien vandt sikkert over Grækenland. Men det er stadigvæk fascinerende at se det tempo og den fysik, som der bliver spillet med på dette niveau – de her drenge er altså kun 17/18 år gamle…
Til sidst kom ’publikumsmagneten’ i form af kampen USA-Frankrig. Denne kamp var præget af rigtig mange individuelle præstationer, flotte detaljer og et hæsblæsende tempo. USA var foran det meste af kampen, men Frankrig henter dem til sidst og vinder kampen med 1 point efter at have blokeret USA’s sidste skud 1 sekund før tid. SUPER afslutning i en fyldt hal, hvor der selvfølgelig var en del amerikanere, men også en del, der holdte med Frankrig.

Nu sidder jeg tilbage på hotellet og skal snart i seng. Programmet starter igen i morgen med et opsamlingsmøde kl. 9:45.

Inden at jeg slutter, skal I lige have dagens observation. Både i går og i dag lagde jeg mærke til to mænd i civilt tøj med øresnegl og mikrofon i ærmet, der holdte øje med publikum under Israels kampe. Og i dag fik jeg bekræftet, at det simpelthen er to sikkerhedsfolk, der følger holdet overalt, hvor de er. En lidt anden hverdag, end vi er vant til i lille Danmark..

Vi ses i morgen..

MVH

Bo
04 Apr 2010 af Bo Bundgaard
Name:
E-mail: (optional)
Smile: smile wink wassat tongue laughing sad angry crying 

| Forget Me
Content Management Powered by CuteNews
Se alle de arkiverede nyheder her.

Kalender
Alle divisionsdommere inviteres af DU til opstartsclinic søndag d. 29/8 2010 i Fredericia Idrætscenter.

-
-

Webdesign, webshop & CMS fra Situs Internet - webbureau, hosting & hosted server.