-
-

Velkommen til Basketball Dommerforeningens hjemmeside
På denne side finder du alt relevant som en basketballdommer har brug for. Endvidere kan du købe dommertøj i Referee shopen.

Nyheder
Dag 6 – Torsdag d. 8/4 – Slutningen nærmer sig
Dagbog fra FIBA's Candidate Clinic i Tyskland
I dag var den sidste dag, hvor vi havde morgenmøde. Her blev vi præsenteret for en del videoklips med de områder, som instruktørerne havde fundet i gårsdagens kampe.
Samtidig fik vi en del info, om det uddannelsesprogram, der hedder ’Potential Referees’. Dette program kører i en periode af 2 år af gangen og er for 40-45 af de senest uddannede FIBA dommere. Kort fortalt så får man tildelt en ’coach’, der skal bruges til sparring og bedømmelse af ens kampe + en masse andre ting såsom et fysisk træningsprogram.
Herefter fik vi taget billeder til FIBA’s hjemmeside, såfremt at vi består (krydser mine fingrer) og udleveret dagens program. Jeg havde en fridag i dag, så jeg har set en masse basketball fra sidelinjen i dag. Bl.a. så vi kampen USA - Australien, der afgjorde, hvem der gik i semifinalen fra den ene gruppe. Vandt USA gik de og Spanien i semifinalen - vandt Australien med under 15 (tror jeg) gik de og USA videre – og vandt Australien med 15 eller derover gik de og Spanien videre. I en tæt og nervepirrende kamp (både for spillerne, dommerne, os og ikke mindst det spanske hold) vandt Australien til sidst med 13.

I dag fik jeg mig også en snak med Sportschef fra DBBF Jesper Hauge og træneren fra Aalborg Vikings Thomas Quaade, der var kommet til Mannheim i dag for at følge de sidste spændende dage i turneringen.

I morgen begynder kampene allerede kl. 9, så jeg håber, at vi snart får besked om, hvad nominationerne er i morgen, således at man ved, om man skal tidlig op.

Jeg vender tilbage i morgen med næstsidste afsnit af min lille dagbog.

MVH

Bo
08 Apr 2010 af Bo Bundgaard
Name:
E-mail: (optional)
Smile: smile wink wassat tongue laughing sad angry crying 

| Forget Me
Content Management Powered by CuteNews
Se alle de arkiverede nyheder her.

Kalender
Alle divisionsdommere inviteres af DU til opstartsclinic søndag d. 29/8 2010 i Fredericia Idrætscenter.

-
-

Webdesign, webshop & CMS fra Situs Internet - webbureau, hosting & hosted server.